Vi er glad for kunne tilbyde Pilates træning. Træningen foregår på små hold, på måtter på gulvet. Anni har baggrund i Fysio-Pilates, som hun har undervist i siden 2003. Gennem årene har hun videre udviklet træningen med nye variationer og øvelser. Malene er uddannet Pilates-instruktør i 2010 og har undervist lige siden.
Pilates undervisning er kendetegnende af kontinuitet og sammenhæng mellem de enkelte øvelser. Pilates træningen foregår meget specifikt og med fokus på fuld opmærksomhed under hele træningen. Altså med integration af elementer fra mindfulness.
Hver Pilates træning starter med en grundig mental gennemgang af kroppen, så den enkelte forberedes til at kunne arbejde præcist med de muskler, der er hensigten samtidig med at resten af kroppens muskler deltager så lidt som muligt.
Træningen opleves som behagelig og alle, der selv kan komme op og ned fra gulvet kan deltage. Træningen gradueres så den passer til den enkelte person, derfor kan personer med meget forskellige fysisk niveau træne på samme hold og stadig få fuldt udbytte af træningen.
Du skal være hjertelig velkommen uanset om du er i gang med at genoptræne efter whiplash, fødsel eller operation. Om du har brug for at stresse af og fokusere mere ind ad i kroppen. Eller om du vil arbejde med din holdning og træne alle de små indre muskler, der stabiliserer kroppens led. Årsagerne til at vælge Pilates træning er mangfoldige og alle årsager er lige gode. Du kan kun blive glad for at du går i gang med Pilates, den største risiko ved at begynde er, at du måske bliver afhængig af det.
Hold v. Malene og Anni
Pilates hold 2024:
Ledige pladser 🙂
Mandag kl. 16.00 - 17.00 Ledige pladser
Tirsdag kl. 07.30 - 08.30 Ledige pladser
Tirsdag kl. 09.00 - 10.00 Ledige pladser
Tirsdag kl. 10.30 - 11.30 Ledige pladser
Onsdag kl. 10.30 - 11.30 Ledige pladser
Torsdag kl. 16.30 - 17.30 Ledige pladser
Vil du med så kontakt Malene på 6176 2860 eller malene@osteopatiplus.dk
Du kan blive skrevet op på venteliste til de fuldt bookede hold ved at kontakte Anni på 6131 2860 eller anni@osteopatiplus.dk